Jacob Haugaard købte en gennemrusten Jaguar XJ6 - Fyens Stiftstidende
Blodrød Jaguar XJ6 Det var en Jaguar XJ6 i sådan en flot okseblodsrød farve, og den kostede ikke mere end 80. 000, hvad der nok skulle have gjort, at jeg skulle have tænkt mig om en ekstra gang, men det gjorde jeg altså ikke. Jeg købte den og var pavestolt, da jeg kort efter kunne køre i den ud til årets første Grøn Koncert, hvor jeg også det år var konferencier. Falck blev tilkaldt Først da fik jeg en fagmand til at kigge på den, og det viste sig, at bilen havde dobbelt-karosseri, og at den indvendig var fuldstændig ædt op af rust, og motoren fejlede alt muligt. Pludselig så jeg ikke så imponerende ud, når jeg kom kørende til festivalpladsen, hvor den også flere gange måtte hentes af Falck - det var ydmygende. Så gik der et par måneder, og så ringede bilens ejer til mig og sagde, at hvis jeg købte den nu, så ville han godt sælge den for 12. 000 kroner, for nu skulle han altså af med den inden for en måned. Og så slog jeg til og kørte rundt i den i et helt år - og den kørte ganske vidunderligt - hvorefter jeg solgte den til en god bekendt for 20. 000 kroner. Spar ikke alt for meget Jeg kommer fra noget klassisk dansk sparsommelighed, og det, jeg har tabt flest penge på, det er, når jeg har sparet penge. Ofte har det været biler, hvor jeg har fået noget enormt billigt, og hvis jeg så efter et år. Source: www.fyens.dk